Klimaændringer er en af de vigtigste globale risici, som vores moderne samfund står over for. Klimaforandringerne har en permanent og ødelæggende indvirkning på vores forbrugs- og produktionsmønstre, men i forskellige regioner af verden er klimaændringerne væsentligt forskellige. Selvom det historiske bidrag fra økonomisk underudviklede lande til globale kulstofemissioner er ubetydeligt, har disse lande allerede båret de høje omkostninger ved klimaændringer, som naturligvis er uforholdsmæssige. Ekstreme vejrbegivenheder har alvorlige konsekvenser, såsom alvorlig tørke, intens højtemperaturvejr, ødelæggende oversvømmelser, et stort antal flygtninge, alvorlige trusler mod den globale fødevaresikkerhed og irreversible indvirkninger på land- og vandressourcer. Unormale vejrfænomener som El Nino vil fortsætte med at forekomme og blive mere og mere alvorlige.
På samme måde, på grund af klimaændringermineindustrienstår også over for høje realistiske risikofaktorer. Fordiminedriftog produktionsområder for mange mineudviklingsprojekter står over for risikoen for klimaændringer og vil blive mere og mere sårbare under den vedvarende påvirkning af ugunstige vejrbegivenheder. For eksempel kan ekstreme vejrforhold påvirke stabiliteten af minetailings-dæmninger og forværre forekomsten af tailings-dæmningsbrud.
Derudover fører forekomsten af ekstreme klimatiske begivenheder og skiftende klimatiske forhold også til det kritiske problem med den globale vandressourceforsyning. Vandressourceforsyning er ikke kun et vigtigt produktionsmiddel i minedrift, men også en uundværlig levende ressource for lokale beboere i mineområder. Det anslås, at en betydelig andel af kobber-, guld-, jern- og zinkrige områder (30-50 %) mangler vand, og en tredjedel af verdens guld- og kobbermineområder kan endda se deres kortsigtede vandrisiko fordobles pr. 2030, ifølge S & P Global Assessment. Vandrisikoen er særlig akut i Mexico. I Mexico, hvor mineprojekter konkurrerer med lokalsamfund om vandressourcer, og minedriftsomkostningerne er høje, kan høje PR-spændinger have en alvorlig indvirkning på mineaktiviteterne.
For at kunne håndtere forskellige risikofaktorer har mineindustrien brug for en mere bæredygtig mineproduktionsmodel. Dette er ikke kun en risikoundgåelsesstrategi til gavn for minevirksomheder og investorer, men også en socialt ansvarlig adfærd. Det betyder, at minevirksomheder bør øge deres investeringer i bæredygtige teknologiske løsninger, såsom at reducere risikofaktorer i vandforsyningen og øge investeringerne i at reducere kulstofemissioner fra mineindustrien. Demineindustrienforventes at øge sin investering i tekniske løsninger til at reducere kulstofemissioner markant, især inden for elbiler, solpanelteknologi og batterienergilagringssystemer.
Mineindustrien spiller en afgørende rolle i fremstillingen af materialer, der er nødvendige for at klare klimaforandringerne. Faktisk er verden i gang med en overgang til et samfund med lavt kulstofindhold i fremtiden, som kræver en stor mængde mineralressourcer. For at nå målene for reduktion af CO2-emissioner, der er fastsat i Paris-aftalen, vil den globale produktionskapacitet af teknologier med lavt CO2-udledning, såsom vindmøller, solcelleanlæg, energilagringsfaciliteter og elektriske køretøjer, blive væsentligt forbedret. Ifølge Verdensbankens estimering vil den globale produktion af disse lavemissionsteknologier kræve mere end 3 milliarder tons mineralressourcer og metalressourcer i 2020. Nogle af mineralressourcerne kendt som "nøgleressourcer", som f.eks. grafit, lithium og kobolt, kan endda øge den globale produktion med næsten fem gange inden 2050 for at imødekomme det voksende ressourcebehov fra ren energiteknologi. Dette er gode nyheder for mineindustrien, for hvis mineindustrien samtidig kan anvende ovennævnte bæredygtige mineproduktionstilstand, så vil industrien yde et afgørende bidrag til realiseringen af det globale fremtidige udviklingsmål om grønnere miljøbeskyttelse.
Udviklingslandene har produceret en stor mængde mineralressourcer, der er nødvendige for den globale lav-kulstof-omdannelse. Historisk set har mange mineralressourceproducerende lande været plaget af ressourceforbandelsen, fordi disse lande stoler for meget på royalties af minerettigheder, mineralressourceskatter og eksport af rå mineralske produkter, og dermed påvirker landets udviklingsvej. En velstående og bæredygtig fremtid, som det menneskelige samfund kræver, er nødt til at bryde mineralressourcernes forbandelse. Kun på denne måde kan udviklingslandene blive bedre forberedt til at tilpasse sig og reagere på globale klimaændringer.
En køreplan for at nå dette mål er, at udviklingslande med høje mineralressourcer skal fremskynde tilsvarende foranstaltninger for at øge den lokale og regionale værdikædekapacitet. Dette er vigtigt på mange måder. For det første skaber industriel udvikling velstand og giver dermed tilstrækkelig finansiel støtte til tilpasning til og afbødning af klimaændringer i udviklingslandene. For det andet, for at undgå virkningen af en global energirevolution, vil verden ikke løse klimaændringer blot ved at erstatte et sæt energiteknologier med et andet. På nuværende tidspunkt er den globale forsyningskæde fortsat en stor udleder af drivhusgasser på grund af det høje forbrug af fossilt brændstof i den internationale transportsektor. Derfor vil lokalisering af grønne energiteknologier udvundet og produceret af mineindustrien bidrage til at reducere drivhusgasemissionerne ved at bringe den grønne energiforsyningsbase tættere på minen. For det tredje vil udviklingslandene kun være i stand til at vedtage grønne energiløsninger, hvis produktionsomkostningerne for grøn energi reduceres, så folk kan forbruge sådanne grønne teknologier til en overkommelig pris. For lande og regioner, hvor produktionsomkostningerne er lave, kan lokale produktionsordninger med grønne energiteknologier være en mulighed, der er værd at overveje.
Som understreget i denne artikel er mineindustrien og klimaændringer uløseligt forbundet på mange områder. Mineindustrien spiller en afgørende rolle. Hvis vi vil undgå det værste, bør vi handle så hurtigt som muligt. Selvom alle parters interesser, muligheder og prioriteter ikke er tilfredsstillende, nogle gange endda helt ugunstige, har regeringspolitikere og erhvervsledere intet andet valg end at koordinere handlinger og forsøge at finde effektive løsninger, der er acceptable for alle parter. Men i øjeblikket er fremskridtstempoet for langsomt, og vi mangler den faste vilje til at nå dette mål. På nuværende tidspunkt er strategiformuleringen af de fleste klimaberedskabsplaner drevet af nationale regeringer og er blevet et geopolitisk værktøj. Med hensyn til at nå målene for klimarespons er der åbenlyse forskelle i forskellige landes interesser og behov. Rammemekanismen for klimarespons, især reglerne for handelsstyring og investering, synes dog at være diametralt modsat målene for klimarespons.
Web:https://www.sinocoalition.com/
Email: sale@sinocoalition.com
Telefon: +86 15640380985
Indlægstid: 16. februar 2023
